Start på Unicef projekt

Felt dagbog den 28 august 2013

I denne uge har vi arbejdet på Unicef projektet. Den første dag, gik så som det tit går i afrika. Vi kom kl 9, lidt efter fik vi en besked fra socialrådgiveren om at hun var på vej, men ar Maria kunne vise os de børn der er med i projektet, mens vi ventede. Da klokken var 11 sad vi stadig og ventede. Maria som normalt altid er kcc, var der ikke, hun var åbenbart i Dar, socialrådgiveren kom først da kl var 12 og det var os ca der omkring Maria kom, med ny frisure.

Vi har en aftale med Nas' kone om at vi skal være hjemme til frokost, så vi nåede kun lige kort at tale med socialrådgiveren, hilse på et nyt barn og nogen af de frivillige, inden vi var nød til at gå.

Tirsdag havde vi aftalt af mødes kl 11 på kcc, da vi skulle være med til at lave start interviewet med den nye dreng i unicef projektet. Da Maria kun kan tale swahili, lovede Nas at være der så han kunne oversætte sammen med socialrådgiveren. Da kl var 10:30 skrev socialrådgiveren at hun ikke kunne komme, da hun skulle til møde. Da klokken var 11:15 var Nas stadig ikke kommet, så vi ringede og blev meget overrasket over at han fortalte han ikke kom, da han lige var i Dar. Så nu stod, vi med den nye dreng, Maria, der ikke kan engelsk og ingen til at oversætte. Jeg syntes det er meget frustrerende nogle gange, at aftaler ikke rigtig er noget man kan regne med. Heldigvis arbejder der en anden kvinde på kontoret, faktisk hende der underviser os i swahili, som er rigtig god til engelsk, så hun trådte til, for at oversætte.

Interview gik rigtig godt, drenge svarede på alle spørgsmålene, men hele hans udstråling var så sørgelig, han lignede en der havde grædt i flere dag. Hans crime, var at han ikke gik i skole, at han bare rendte rundt på gaderne og lavede ingenting. Han kom også på computer cafeer (game plases) det kunne vi så ikke se noget galt i, her kunne han måske finde nogen andre venner der ikke lavede ballade, men det er åbenbart slet ikke det samme som det er i danmark. Det er steder unge drenge slet ikke skal komme, for der er flere af stederne hvor de misbruger drengene ”they make them girls” Sara og jeg kiggede bare på hinanden og tænkte næsten straks den samme tanke... ”åh nej, det er derfor han ser så ked ud hele tiden.”

vi kom igennem resten af interviewet og han virkede som om han gerne være en del af unicefs rehabiliterings program.

I dag onsdag, har vi haft en lang kontor dag. Alle rapporterne på børnene er på swahili, så vi kan jo ikke forstå dem og Unicef sidder selv og oversætter dem når de får dem, så derfor sad vi hele dagen sammen med socialrådgiveren og oversatte de vigtigste punkter. Vi fandt dog ud af at mens vi sad og skrev ned på engelsk, så sad socialrådgiveren og udfyldte nogle af de punkter som skulle ha være udfyldt for flere måneder siden. En af sagerne, havde de slet ikke gjort interviewet færdigt, heldigvis, var pigen der, så vi fik hende ind på kontoret og gjorde det færdig.

Jeg bliver så tålmodig inden jeg kommer hjem og jeg bliver så god til at vente på andre :)