Den 6. august 2013 kigamboni
I dag har observeret i nursery
klasserne, både den for de store børn og den for de små. Igen gik
vi derfra med lidt ondt i maven. I to timer skulle de små børn lære
at sige ”blackboard og cupboard”
læreren brugte de første 25 min på
at tegne de to ting på en tavle, hvorfor efter hun i to timer pegede
på de to ting og fik børnene til at gentage efter hende. Børnene
virkede ikke som om de viste hva de sagde. Kun halvdelen skreg med på
de to ord de sku lære, så da de blev spurgt enkeltvis, kunne de
ikke ordene.
Efter pauses kommer vi over i klasse
for de store børn hvor de havde engelsk. Her blev vi lidt
overraskede over der måde at gøre tingene på. Undervisningsmetoden
er den sammen, som i den lille klasse, men her bliver børnene så
hevet op til tavlen. I dag f.eks skulle de lære at sige ”this is
my friende, her/his name is___” for det første sagde læren det
forkert, for det andet grinede de, eller blev sure hvis børnene
sagde forkert, Sara og jeg var lidt chokerede, især når vi kommer
fra Danmark hvor vi taler så meget om anerkendelse. I slutningen af
timen skulle børnene have rettet deres homework. Det bad de os om at
gøre, men hver gang vi satte tjektegn, som de havde vist os, men
hver gang stod de og grinede, så vi sad med følelsen af det var os
de grinede af.
Da vi gik der fra, var det med mange
forskellige følelser. Vi føler virkelig vi kan gøre noget for de
her børn, men vi følte os, også lidt ydmyget, fordi de grinte. Vi
håber bare de voksne også får noget ud af det, og måske kommer
til at forstå hvorfor vi bruger anerkendelse så meget som vi gør i
Danmark og hvad det gør for barnets selvtillid.
Nu har vi så fået tildelt Engelsk,
Matematik og Art/sport/game fagene for baby klassen og engelsk for
top klassen, så nu skal vi i gang med at forberede undervisning for
dem til det næste halve år, det bliver meget spændende og en stor
udfordring.
Hvor er det fedt at du kan bruge bloggen til selv at reflektere og ikke mindst også at give os andre en mulighed for at følge din nye og helt anderledes virkelig. Held og lykke med det hele.
SvarSlet:-) Lotte