Tirsdag 20. august 2013
En dag med undervisning, hjemmebesøg,
akrobatik og endnu et strømsvigt.
Vi havde denne gang gjort os meget
umage med at forberede engelsk undervisningen. Vi havde fået
kopieret sider, med forskellige sætninger, de skulle øve sig på at
skrive og vi opdelte baby klassen i gode og ikke så gode. Derfor var
vi nød til at bede læren om hjælp, for der er to rækker i klassen
og niveau 1 og niveau 2 ville vi gerne have på hver sin række.
Læren stiller sig op og råber som hun plejer af børnene mens hun
flytter rundt på dem. Det undre mig at hun taler så meget, bare for
at flytte rund på dem, så jeg bliver lidt mistænksom og spørger
”du fortæller vel ikke børnene, hvorfor vi flytter dem?!” så
kigger hun bare på mig og siger ja. Jeg tror jeg kom til at rynke
panden da jeg lidt hårdt sagde til hende at det syntes jeg bestemt
ikke hun skulle gøre!
Men på trods af det, gik
undervisningen rigtig godt, dog stadig meget larm, men syntes jeg er
mere positiv.
Efter vi havde undervist, skulle vi
selv have swahili undervisning for første gang, det var lidt af en
udfordring, men vi skal nok lære det.
Efter undervisningen, skulle vi skynde
os hjem og spise frokost, inden vi skulle på hjemmebesøg. Nas har
sagt vi må spise på KCC, fordi der er så mange fattige, som måske
ikke har mad med, så fair nok, vi skynder os hjem, det undre os bare
at de ”meget enegergeret” lære så sidder og spiser foran
børnene i timerne.
For en gang skyld var socialrådgiveren,
der til tiden, så hun nåede at fortælle os om den familie vi
skulle ud til inden kom der ud. Det var en dreng på 16, der havde
været oppe og slå og blevet bevidstløs, så han var blevet
indlagt, siden da, har han ikke kunne høre. Han er så blevet taget
i at ryge hash og er derfor med i projektet. Han bor hos sin mor og
stedfar. Stedfaren, vil bare ikke betale noget til sønnen, så han
sover på et lille tæppe, fordi stedfaren ikke vil betale en madras
til ham. Han er en rigtig sød dreng der har afsluttet primery school
og nu kommer på kcc hver dag, hvor han lære at lave armbånd. En af
nabo drengene er også med i unicef programmet, men han kommer aldrig
på kcc, han siger bare der hjemme at han er på kcc, men i dag mødte
vi han storebror som han bor hos, så vi havde lige et impulsivt møde
med ham. Han ville prøve at tale med sin bror og få ham til at ta
på kcc, eller bare fortælle ham hvor han så var, nu han ikke er på
kcc.
Efter hjemmebesøget, sku vi tilbage
til kcc og starte saras akrobatik hold op. Vi havde spurgt og vi
kunne få en hjælper, fordi vi som sædevandlig ikke kan sproget, så
det er svært at lære dem noget. Heldigvis er der en rigtig sød fyr
der hedder juma, som er akrobat og som er god til engelsk, han hjalp.
Det var lidt kaos, vi havde sagt at 10-15 børn ville være perfekt,
men da vi gik i gang kom der flere og flere, så vi endte nok med
25-30 børn. Vi tre andre hjalp på saras kommando, men der går nok
et par gange før vi får det helt på plads, det med at gribe
rigtigt osv.
vi kom så hjem efter en lang dag, da
klokken var 18 var der selvfølgelig ingen strøm igen, og
internettet virker heller ikke, så det var bare at få lidt mad og
så faktisk på hoved i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar