Rekfleksion over læring

Arbejdet med læringsmål

28-10-2013

Nu er jeg halvvejs i min 3. praktik og derfor syntes jeg det var tid til at reflektere over hvordan det gik med mine læringsmål.

Jeg ønskede at forså forskellen mellem vores og deres børnesyn, hvilket jeg er i fuld gang med da, jeg er ved at skrive min øvelse to om netop dette emne. Tanzania er nok mere danmark i 50'erne og på nogle punkter længere tilbage, hvis man skal sammenligne med danmark. Børn skal bevise de kan overleve, de skal have respekt for alle voksne, de skal gøre som der bliver sagt, ellers kan de voksne afstraffe dem. Men uddyber i øvelse 2.

jeg har planlagt at udføre min linjefags projekt i den kommende uge, da vores socialrådgiver endelig er kommet tilbage, efter at have været syg i et par uger, så nu har jeg muligheden for at kunne tale med hende om min tanker bag forløbet og hun kan hjælpe mig med at tale med børnene om det. Forløbet går i korte træk ud på at jeg har 5 engangskamera, som jeg udlevere til børnene. De får så at vide at de skal ta billeder af deres hverdag, det der gør dem glad, det der inspirere dem og det der betyder noget for dem.

Jeg arbejder daglig med at prøve at lære swahilli, har dog fundet ud af det ikke falder mig så let. Vores lære er sat til at føde om to uger, så hun har ikke rigtig været tilstede, til at kunne undervise. Heldigvis bor vi hos en lokal familie og arbejder med de lokale, så vi høre swahili hele tiden og lære hele tiden nye ting.

I forhold til Unicef projektet, ville jeg gerne forsøge at dele min pædagogiske viden og faglighed. Dette havde jeg tænkt skulle forgå på et ugenligt møde, men det er bare ikke noget der er lige til at arrangere. Men jeg har i stedet, sammen med sara reflekterede over, vores samtaler med Maria og socialrådgiveren og de hjemmebesøg vi har været på. Vi fandt faktisk frem til at vi er blevet med bedre til at spørge ind til både socialrådgiveren og familierne når vi er til møder og hjemmebesøg og har derved fået delt vores faglighed og pædagogisk viden alligevel.

Ved at arbejde med unicef projektet, har jeg fået en større forståelse af min profession. Når vi har været på hjemmebesøg og arbejdet med børnen på kcc, har der været en socialrådgiver og andre involverede i projektet, men når vi har været der, er det os der kommer med det pædagogiske. Det er os der taler børnenes sag. Der er elementer af pædagogik, men man kan tydeligt se det pædagogiske arbejde mangler, i arbejdet med børnene.

For at forsøge at få brugt aktiviteter, til at danne relationer, har sara og jeg, lavet et par bevægelses lege med nursery klassen. Jeg kommet ligeledes til at bruge min linjefags forløb, som relations dannende aktivit.

Jeg føler at jeg er godt med og allerede er kommet rundt om alle mine læringsmål.  

Tiden flyver af sted.

16 oktober 2013

feltdagbog

Vi prøver stadig at finde en ny familie til den ene af drengene. Desværre går alting meget langsom hernede. Vi har dog fået drengene i gang med noget swahili undervisning, da deres niveau var for lavet til at de kunne følge med i engelsk.

Nu har vi så i stedet et andet probelem, vi havde en af drengene, der skulle være alene hjemme i en uge mens hans mor skulle besøge hans søster. Problemet er så bare nu, at moren stadig ikke er kommet hjem og nu er der gået tre ugen. Maria har prøvet at få fat i moren, men hendes telefon har ikke forbindelse. Så nu ved vi ikke helt hvad vi skal gøre.

Sara skulle på ferie i to uger til zanzibar og i de samme uger havde socialrådgiveren så også taget ferie, hvilket var lidt problematisk, for jeg kan stadig ikke nok swahili og Maria kan heller ikke engelsk. Vi har aftalt vi nok skulle finde ud af det.

Søndag får jeg så at vide at socialrådgiveren, ikke har fået lov til at holde ferie alligevel, da der er for mange der holder ferie, så jeg blev vildt glad, for så ville de næste uger ikke være så svære.

Mandag melder hun sig så bare syg, så det var bare mig og Maria den næste uge alligevel, heldigvis fandt vi en af de andre på kcc, der kunne agere tolk.

Vi startede ugen med at besøge en af drengenes skole, for han havde nogle problemer med at han blev mobbet, fordi de andre børn viste han havde stjålet.

Vi talte med hans lære, og hun får åbenbart ikke så meget i løn, så børnene skal komme med bidrag til hende. De børn der så ikke kommer med noget, som vores dreng, da han er meget fattig, bliver så udstillet foran de andre børn. Så det at børnene viste han havde stjålet, blev bare gjort værre fordi læren udstillede ham. Vi forsøge at tale med hende og jeg spurtge flere gange, hvorfor det var nødvendigt at udstille børnene på den måde, men det kunne hun ikke rigtig svare på, hun fejede mig bare lidt af og lovede hun nok skulle tage sig af problemet, med de andre børn. Det var som om hun ikke rigtig forstod hun også var en del af problemet. Vi skal der hen igen og se hvordan det går her om et par uger.

I denne uge har vi været til møde hos regeringen, hos noget der hedder money support, som har nogle penge vi kan give til fem familier, så de kan starte en lille virksomhed.

Vi har bare det probelem, at de familier vi gerne vil hjælpe, enten har et job, eller er for gamle til at starte en virksomhed. Så vi skal finde ud af hvordan vi så kan hjælpe dem.