KCC

Vores første møde med KCC

vi startede med at gå sammen med nas, op til Kcc, hvor vi mødte ”howareyou” børnene. Det er børn til ned til 1 års alderen der løber efter misungu (hvid mand/europæer) og råber ”howareyou??” de ved ikke helt hva de siger, men det skal råbes efter alle misunguer :)

alle smiler og griner, man kan kun blive glade det.

Da vi kommer hen på KCC bliver vi vist rundt og møder en masse mennesker og høre en masse navne, hvilke er svære at huske, fordi det er navne man aldrig har hørt før.

Observation:

Vi skal til at sætte os på jorden i deres lille gård, da jeg opdager der ligger glasskår rundt omkring, Clerens kommer med en lille bænk til os, mens vi sidder og snakker lidt med ham, kommer vi pludselig til at tale om, hvor alle forældrene er? Der er min. 20 børn rundt omkring på kcc, der er ikke timer eller nogle aktiviteter, så der er ikke rigtig nogen voksne, til at holde øje med børnene. Clerens fortæller at børnene, altid selv går i skole, selv de børn der er i nusery, vi må ikke gå rundet alene, men alle børnene må gerne..? mens vi sidder i gården sammen med alle børnene, og ”snakker” begynder et af børnene at græde, Sara og mig kigger straks op, for at se hvem græder, hvorfor og hvor? De andre børn og de tre unge fyre vi snakker med kigger slet ikke op. Vi prøver at forklare dem, vores undring, og hvordan vi gør i danmark og de griner bare lidt af os.

Det virker bare så mærkeligt på os, at de slet ikke holder øje med deres børn på samme måde som vi gør her hjemme, men vi kan måske os være lidt for overbeskyttende. Vi snakkede om det måske var værd at undersøge nogle statistikker, for børn dræbt i trafikken osv. for det virker som om børnene bare lærer hurtigere end danske børn at de skal passe på i trafikken og i det hele taget bare hurtigt lærer at passe på sig selv og hinanden.