kommunikation - african time

Felt dagbog 17 august

Torsdag var på endnu et hjemme besøg, socialrådgiveren var dog forsinket igen, dog kun en halv time. Da vi kom ned til havnen, hvor alle dalladallaerne holder mødtes vi med socialrådgiverne og fandt den rigtige dalladalla. Da vi alle var kommet ind i den, var socialrådgiveren pludselig gået ud igen, da vi spurgte til hvorfor hun var gået ud, sagde hun at hun ikke ville med hvis ikke hun kunne sidde ned. Det at få en sidde plads er noget noget meget sjældent, så det ville ikke kunne betale sig at vente på den næste dalladalla. Der var heldigvis en mand, der var rigtig sød og rejste sig for hende, så vi kunne komme afsted.

Vi komme ud til en meget lille landsby, hvor en 16 årig pige boede hos sin mor og stedfar. Hun havde været med i unicef projektet i 3 uger. Hun kom med i projektet fordi hun er droppet ud af skolen. Hun kommer nu hverdag på Kcc, hvor hun deltager i sygning og computer undervisning. Moren fortalte at hun allerede efter de 3 uger, kunne se forskel på hende, hun hjælper mere til der hjemme og er generelt sødere. Besøget var hurtigt overstået.

Inden hjemmebøsøget havde vi vores engelsk undervisning. Vi føler os stadig på helt bar bund, vi får ikke rigtig nogen vejledning i hvad vi skal undervise i eller hvordan. Vi mødte nogen unge fra MS, der også skulle prøve at undervise i engelske. De havde fået udleveret nogle papirer hvor de kunne se hvad de skulle undervise osv. vi har derfor talt med Rama, der står for nursery klasserne, om at få et møde så vi kan få noget vejledning.

Fredag er sports and game day. Vi havde fået at vide vi skulle stå for denne dag, hvor begge klasse trin skal deltage. Vi har planlagt at forsøge os med ”alle mine kyllinger” og muligvis ”stå trold” hvis vi kunne nå det.

Vi har haft så svært ved vores engelsk undervisning, så vi havde glædet os så meget til denne dag. Da vi så kom frem til kcc og troede vi skulle i gang med at lege, var lærene ved at hive alle børnene ind i et af klasse lokalerne, vi fulgte efter og spurgte hva hun lavede, så sagde hun at de lige skulle sidde her og vente på boldten. Jeg spøger stille ind til om det ikke var meningen vi skulle stå for sports and games dagen? Så begynder hun at grine og siger at der skal spilles fodbold, jeg siger igen at vi havde da fået at vide vi skulle stå for det, så griner hun lidt igen og siger at drengene skal spille fodbold. Her bliver jeg så nød til at gå. Jeg syntes det er rigtig frustrerende at de ikke kommunikere med hinanden, det er som om at ingen har fortalt hende læren at vi skal undervise det næste halve år, så når vi kommer og prøver på at undervise, føler hun måske vi tager hendes job.

Da vi så endelig bliver enige med de forskellige om at vi skulle stå for dagen, hev de alle børnene ud på pladsen og bad dem om at stille sig hånd i hånd, en er ungerne var åbenbart lidt for langsom, så hun fik pludselig en ordentlig flad lige på hoved, hvilket gjorde at vi alle, 4 danskere, gik helt i stå og bare stod og gloede. Vi kan jo ikke rigtig blande os. Efter megen besvær kom vi over på den store plads hvor de mente det ville være godt at lege med børnene. Pladsen var på størrelse med en fodboldbane og der var børn fra de andre skoler over det hele. Børnene der er vant til at sidde og gentage ord i flere timer i træk, var helt oppe og køre, nok også fordi de lige havde haft pause, for i deres pauser får de hver dag penge med til at købe slik for. Så læren kunne slet ikke styre dem og børnene fra den anden skole, så de to bolde hun havde med, og blev ligeså vilde. Læren lagde boldene og der gik 5 sek. så var der to fodbold kampe i gang. Vi stod og så til med åben mund, det var et stort kaos, vi ville på ingen måde kunne lege med vores børn her. Læren havde det vist lidt på samme måde, for da hun forsøgte at samle vores børn, var der lige et til barn der fik et par på hoved. Vi endte med at blive enige om at lade børnene løbe og lege som de ville, men i næste uge, leger på i den lille gård på kcc.