Besøg til Bagamoyo i november
Kristian og jeg fik den mulighed at
komme en tur til Bagamoyo og se en Green skole og greb den med det
sammen.
Besøget blev dog ikke som vi havde
håbet, da vi igen løb ind i det evindelige problem hernede at folk
ikke helt planlægger og kommer til tiden.
Vi brugte en hel dag på at komme til
Bagamoyo, dagen efter kom vi sent ud af døren pga. vores vært, men
kom dog afsted til the green school.
Her mødte vi Terry, som er grundlægger
af det shelter der også er på stedet, vi fik lov til at tale lidt
med hende, men ikke mere end det, da vores vært, ikke helt alligevel
havde planlagt at vi kunne komme på besøg og arbejde der i et par
dage.
Terry var rigtig sød og fortalt om en
dreng hun havde passet, der havde været grunden til at hun ville
starte shelteret.
På shelteret, har de kun 9 børn, da
de vil gå mere op i kvalitet end kvantitet. Alle børn skal kunne
mærke de er elsket og ønsket.
Den dreng hun havde passet, hed
Willian, og er lige uddannet socialrådgiver. Han har fået sit
første job, der ligger i Kigamboni, hvor vi bor.
Hun tilbød at vi kunne besøge ham, da
han arbejder på et soberhouse.
Vores besøg var kort, på the green
school, men vi fik lavet en aftale om at besøge sober house i
kigamboni tre dage efter.
Soberhouse:
det ligger meget langt ude på landet,
der er meget høje mure omkring. Det er frivilligt, men man skriver
en kontrakt under. Og så har man ikke lov til at gå ud de næste
fire måneder.
Her bruger de, de 12 trin, ligesom i
AA, de holder gruppe forsamlinger hver morgen hvor de taler om
følelser og hvordan de har det.
Lige når der kommer en ny, kommer de i
detox rummet, hvor de skal være i 4 uger.
Da vi blev vist rundt i huset, fik vi
også lov til at se det, hvilket var meget ubehageligt, da der lå to
mennesker. De sov meget tungt, men de så usle ud, havde ar over det
hele fra stik med sprøjter.
De var alle meget søde, men da vi
havde været der en times tid, ville jeg gerne hjem.
Jeg fandt hurtigt ud af, jeg ikke kan
arbejde med det felt, ved ikke om jeg er for svag, men jeg kan bare
mærke børnene er mere mit felt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar