Puha...

Felt dagbog den 24/9 2013

Okay, hvis jeg troede sidste uge var hård, så ku jeg lige tro om igen.

Denne uge startede ligesom sidste uge, med en mandag fuld af hjemmebesøg. Dog var der ingen virkelig hårde i denne omgang, men vi besøge en af de drenge Sara laver akrobatik med, som vi ikke viste var et unicef barn.

Det kom lidt bag på os, at det pludselig var et barn vi kende i forvejen, men det kan vi jo ikke undgå når vi nu har været her i to måneder.

Det er har slået os mest, er den holdning folk hernede har til deres børn. De fleste af de børn der er i Unicef projektet, bor hos deres tanter, bedstemødre eller andet familie end deres forældre. Forældrene er blevet skilt og kan ikke have den i deres nye familie, eller børnene er for krævende, eller også er forældrene døde.

En af de drenge vi besøgte, havde to brødre og de boede alle tre hos deres tante. Moderen var død og faren var nu ungkarl og havde nu ikke tid til sine børn, så giver man dem jo bare til sin søster. Alle børnene går rundt med en følelse af at være uønsket og urespekteret, det er meget svært at være vidne til. Fædrene og mødrene betaler ikke til de familie medlemmer der passer deres børn, så børnene kan ikke komme i skole, for f.eks har den ene tante, selv to børn, så med sin brors børn har hun nu fem børn, så der er ingen penge til skolen. Der findes en lov om at forældrene skal forsørge deres børn, men det er ikke noget regeringen søre for at de gør og folk kender ikke deres rettigheder, så ingen betaler.

Tirsdag havde vi Børnedag, for alle børnene fra Unicef projektet. Der er i alt 16 børn, der kom 5. først var Sara og jeg meget skuffet, men da dagen var omme, var vi meget glade for der kun havde været 5.

vi startede mødet ved lige at hilse osv. hvor vi så fandt ud af at flere af børnene ikke havde fået mad den dag, så Sara og jeg skyndte os hen og købt noget mad til dem. De overfaldt os da vi kom gående med maden og skreg ”ahsante, ahsante, ahsante” efter de havde spise gik vi i gang med mødet. Vi talte med dem om der fremskridt og hvordan de generelt syntes det gik. Efterfølgende talte vi med dem individuelt, hvis nu de havde nogle problemer de ikke ville tale om foran de andre.

Den første af drengene, er med i projektet fordi han har stjålet penge fra sin bedstemor, det ved børnene i hans skole, så nu vil de ikke sidde ved siden af ham, når han siger de til læren, tror hun ikke på ham, så nu har han ikke lyst til at komme der mere. Nu skal Maria og jeg op på hans skole her på tirsdag for at tale med læren.

Den næste som ikke kan læse og skrive, vil rigtig gerne lære engelsk, men har brug for hjælp. Sara og jeg forslog at vi kunne komme med til timerne og prøve at hjælpe ham. Han sagde at hvis vi gjorde det, skulle vi ikke ta os af hvis han havde det samme tøj på hver gang vi så ham, for han havde kun et sæt. Sara og jeg var dagen efter til engelsk med ham og fandt ud af at niveauet er alt for højt til ham, så vi flytter ham til en anden klasse. Vi var også på lageret og fandt ham noget nyt tøj.

Den næste dreng, var ham som vi besøgte i sidste uge, som vi næsten græd over. Han fortalte at det var blevet værre der hjemme. Han havde ikke fået mad, hans ”bedstemor” og hendes datter taler ikke sammen, så datteren taler ikke til drengen mere og hun laver nogle gange mad foran ham og bedstemoren, uden at de for noget af maden. Så han sagde han gerne ville ha vi hjalp ham med at finde en ny familie og han havde udover det heller ikke noget tøj, så vi skulle også finde noget tøj til ham.

Så endnu en hård dag men en masse problemer af tage hånd om.

Onsdag, blev en dag, med en masse ting af ordne.

Vi startede med at deltage i engelsk time, efterfølgende skulle vi udlevere tøj til de forskellige børn fra dagen før. Efter det havde vi meget travlt for vi skulle videre til tre hjemmebesøg.

En hård omgang

Felt dagbog 20/9 2013

Denne uge har været en hård omgang.

Vi har endelig fået forklaret Elisabeth og Maria at vi godt kan li at planlægge lidt i forvejen, så vi har fået skema for denne og næste uge. Hele denne uge har vi været på hjemme besøg hos Unicef børnene. Det har været så rart at komme med rundt og se hvilke omstændigheder de kommer fra. Tirsdag da vi skulle på hjemme besøg, startede dagen ikke så godt, først sad vi og ventede i en halv time på Maria og socialrådgiveren, da de så kom skulle vi til at brokke os, men de så meget alvorlige ud og de kom henne fra hospitalet. De havde været henne med en af pigerne fra Unicef projektet. Hun var aftenen forinden blev hevet ind i en bil og blev bedøvet. Hun var vågnet dagen efter uden tøj, hvorefter de fire mænd havde kørt hende til færgen, over til Kigamboni, givet hende penge til færgen og var kørt. Hun var så kommet op på kcc og havde fortalt det til Maria og Elisabeth, de havde med det samme taget hende til hospitalet hvor hun blev tjekket. Så det var en hård start på ugen. Efter vi lige havde talt om den oplevelse, skulle vi videre på hjemme besøg.

Hjemme besøget var hos en af de nye drenge i projektet. Han bor alene med sin mor i et lille bitte hus. Huset var et hun fik lov at bo i, fordi hun var husholderske hos en rigere familie. Han er med i projektet fordi han har stjålet en ledning, men ellers var der ingen problemer med ham.

Dagen efter var vi på hjemmebesøg igen, med en af de andre drenge. Socialrådgiveren havde aldrig været hjemme hos dem, så han var nød til at vise os vej. Han boede hos sin mormors søster, fordi hans mor var død og det var hans mormor også, så mormors søster havde så taget ham til sig.

Mens vi sad ude og talte sammen, sad hun pludselig og grinede fordi hun var flov over at vi (muzungure) kunne se deres madrasser. Vi kiggede undrende rund for vi kunne ikke se nogle madrasser. Hun pegede så hen på nogen meget tynde, meget gamle, på størrelse med en pude, madrasser, som hun havde lagt ud i solen, i håber om at solen ville dræbe nogle af de bakterier der var på madrasserne.

Efter de besøg var vi meget rørte, jeg ved ikke om det var fordi drengen var tilstede til hjemmebesøget, eller jo længere vi er her, jo tættere kommer det.

Men i hverfald, dejlig af komme i gang med noget arbejde.  

Et lille udpluk